København Kommune

Velkommen til din guide til plejehjem i Københavns Kommune

At vælge det rette plejehjem er en vigtig beslutning, og vi er her for at gøre processen så overskuelig og tryg som muligt.

Plejehjemsguiden.dk har vi samlet alt relevant information om plejetilbuddene i Københavns Kommune, så du nemt kan finde det plejehjem, der passer bedst til dine eller din pårørendes behov.

Vi tilbyder:

  • Detaljerede plejehjemsprofiler – med information om hverdagen, faciliteter, aktiviteter og måltider på hvert enkelt plejehjem.

  • Anmeldelser og erfaringer – beboere og pårørendes egne erfaringer som giver et autentisk indblik i livet på plejehjemmene.

  • Kvalitetsvurderinger af plejehjem – vores fagprofessionelle vurderer plejehjemmenes kvalitet inden for pleje, omsorg, hverdagsliv og personale.

  • Praktisk vejledning – der guider dig gennem hele processen fra ansøgning til indflytning, herunder information om økonomi og praktiske forhold.

Derudover kan du i vores Artikelsamling og Ofte Stillede Spørgsmål (herunder) finde værdifuld indsigt i alt fra hverdagen på plejehjem til de økonomiske og praktiske overvejelser, der er vigtige at have med i beslutningsprocessen.

Plejehjem i Københavns Kommune

Københavns Kommune tilbyder 41 forskellige plejetilbud, fordelt på:

  • 23 Selvejende plejehjem
  • 15 Kommunale plejehjem og plejeboliger
  • 3 Friplejeboliger

Hvert plejehjem har sin egen unikke profil og særlige kendetegn, men fælles for alle er deres fokus på at skabe trygge rammer, professionel pleje og omsorg døgnet rundt.

Plejeboligerne er designet til ældre og personer med handicap, der har omfattende pleje- og omsorgsbehov. De består af enten 1- eller 2-rums lejligheder og omfatter moderne faciliteter såsom fællesarealer og aktivitetslokaler. Der er personale til stede døgnet rundt, og visse plejeboliger tilbyder også boliger til ægtepar, så de kan bo sammen.

Ældre borgere, der oplever udfordringer med dagligdags opgaver eller føler sig ensomme og utrygge, kan ansøge om en plejebolig.

Forskellige Typer af Plejehjem

Københavns Kommune tilbyder en bred vifte af plejehjem og plejeboliger med varierende indretning og placering. Blandt de mange muligheder finder man både selvejende institutioner med unikke værdigrundlag og kommunalt drevne plejehjem, profil plejehjem og demenscentre. Uanset typen af plejehjem, prioriteres altid beboernes livskvalitet højt, samt tilrettelæggelsen af meningsfulde aktiviteter, der beriger hverdagen.

Nye og Moderne Plejehjem

Over to tredjedele af kommunens plejeboliger er blevet moderniseret. De fleste nyrenoverede boliger består af to rum og har eget handicapvenligt badeværelse samt et lille tekøkken. De lyse og rummelige fællesområder giver gode rammer for socialt samvær blandt beboere og besøgende.

De resterende plejeboliger består primært af 1-rumsboliger med privat badeværelse, og nogle af dem har også et lille tekøkken. Beboerne har adgang til fælles faciliteter såsom spisestuer og opholdsstuer, hvor de kan deltage i sociale aktiviteter.

Profil Plejehjem

Kommunen tilbyder ni profilplejehjem, der hver især har et særligt tema eller interesseområde. Disse omfatter blandt andet sport, kunst og kultur, musik samt LGBT+ fællesskaber.

Demenscentre

Borgere med demens kan ansøge om ophold på et af Københavns otte specialiserede demenscentre. Disse centre er indrettet i mindre, overskuelige enheder og bemandes af personale med specialuddannelse i demenspleje for at sikre tryghed og genkendelighed.

Ofte Stillede Spørgsmål

Vi har samlet svar på de mest relevante spørgsmål, så du hurtigt og nemt kan finde den information, du har brug for.

Vigtig kontaktinformation for Københavns Kommune

Visitation for Sundhed og Omsorg

Adresse:
Krumtappen 2
2500 Valby

Telefon:
33 66 33 66

Telefontider

Mandag: 08:00 - 15:00

Tirsdag: 10:15 - 15:00

Onsdag: 08:00 - 15:00

Torsdag: 08:00 - 15:00

Fredag: 09:15 - 15:00

Kontaktformular Visitation for Sundhed og Omsorg


Den Centrale Visitation

Adresse:
Borups Allé 41
2200 København N

Telefon:
35 30 38 28

Telefontider

Mandag: 09:30 - 11:30

Torsdag: 09:30 - 11:30

Kontaktformular Den Centrale Visitation


Plejeboliganvisningen

Adresse:
Krumtappen 2
2500 Valby

Telefon:
35 30 35 32

Telefontider

Mandag: 09:30 – 11:30

Torsdag: 09:30 – 11:30

Kontaktformular Plejeboliganvisningen

Plejehjem i København