Økonomi, når en ægtefælle flytter på plejehjem

Tænk livskvalitet først

At bo i plejebolig indebærer en omkostning, og det kan især være udfordrende for ægtefæller at skulle betale for to boliger. Der findes dog flere muligheder for økonomisk støtte, som vi vil gennemgå i denne artikel.

Vi vil dog opfordre jer til at fokusere på at skabe den bedste mulige livskvalitet for både din ægtefælle, dig selv og resten af familien, og lade økonomiske overvejelser træde i baggrunden, hvis muligt.

Når en ægtefælle flytter på plejehjem

Når en ægtefælle flytter ind på et plejehjem eller i en plejebolig, sker der ændringer i økonomien for begge parter. Hvis begge ægtefæller er pensionister, vil deres pensioner blive justeret til satsen for reelt enlige fra starten af måneden efter indflytningen.

Er ægtefællen, der flytter, pensionist, og den hjemmeboende ikke er det, vil pensionisten blive behandlet som reelt enlig ved beregning af både pension og boligstøtte. I disse beregninger tages kun hensyn til pensionistens egne indtægter og formue.

I skattesammenhæng betragtes samlivet som ophørt ved udgangen af det år, hvor flytningen finder sted.

Boligstøtte

Boligstøtten til en plejebolig beregnes udelukkende baseret på beboerens egne indtægter og påvirkes derfor ikke af ægtefællens økonomiske situation.

Hvis den hjemmeboende ægtefælle modtager folkepension eller 'gammel' førtidspension, kan de fortsat få boligydelsen beregnet ud fra op til 85 m2 af boligens areal (arealdispensation).

Ved beregning af boligstøtte medregnes den formue, som ansøgeren ejer. Hvis ejendommen er i den flyttede ægtefælles navn ifølge skødet, indgår ejendommens værdi minus gæld i støtteberegningen. Hvis ejendommen i stedet ejes ene af den hjemmeboende ægtefælle, påvirker ejendomsværdien ikke støtten til plejeboligen. Er begge registreret på skødet, deles friværdien.

Andre sociale ydelser

Samme regler gælder ved andre sociale ydelser som helbredstillæg og ældrecheck. Den hjemmeboendes likvide formue påvirker ikke medicintilskud og andre ydelser til den flyttede ægtefælle, da kun deres egne midler tages med i betragtning.

Hvis beboeren i plejeboligen ikke har tilstrækkelige midler til sig selv, efter faste udgifter er betalt, kan der ansøges om et personligt tillæg, hvilket beskrives under sektionen om folkepension og førtidspension på www.borger.dk

Kommunen kan også yde hjælp til enkeltstående økonomiske behov for dem under pensionsalderen eller give personligt tillæg til folkepensionister og 'gamle' førtidspensionister i plejeboliger.

For personer på efterløn eller kontanthjælp kan kommunen nægte at dække visse udgifter som tandlægeregninger, hvis enten ansøgeren eller deres ægtefælle har indkomster eller formuer nok til selv at dække udgiften.